Eva Lauridsen
Psykoterapeut, parterapeut og sexologi Liseleje
En vej til nærvær, kontakt og livsglæde
Eva Lauridsen
Psykoterapeut, parterapeut og sexologi Liseleje
En vej til nærvær, kontakt og livsglæde
Oplever du, at du har det svært i dine nære relationer eller i forhold til dig selv, din krop og måske din seksualitet? Føler du dig fastlåst i dit liv?
Det behøver ikke være sådan. Forandring sker, når vi tør møde os selv og vores følelser med åbenhed – og du behøver ikke gøre det alene.
En lille bog om nydelse
Føler du dig nogle gange forkert i dit sexliv? Er du for meget i hovedet, savner du lyst eller har du svært ved at få orgasme?
Der er ikke noget galt – du er helt som du skal være.
I denne bog flytter Eva Lauridsen og Katrine Berling fokus fra præstation og hurtige klimaksorgasmer til sanser og nydelse. Deres vigtigste budskab er at kroppe, lyst og orgasmer er forskellige og man skal blive ved med at være nysgerrig på sin seksualitet uanset hvor man er i livet.
En lille bog om nydelse er en guide til at slippe kontrollen, tage sin nydelse alvorligt og skabe et rigere, mere tilfredsstillende sexliv på egne præmisser. I bogen er der både spørgsmål til reflektion og øvelser til at udforske sanser og kroppens nydelseszoner.
Sådan kan jeg hjælpe
Jeg tilbyder terapi til både individuelle og par, der ønsker at forstå sig selv bedre, bryde negative mønstre og skabe varme og meningsfulde relationer.
Uanset om du er ked af det, oplever lavt selvværd, har konflikter i dit parforhold eller udfordringer med seksualitet, er der hjælp at finde.
Hvordan foregår terapien?
Terapien bygger på samtale og refleksion – sammen undersøger vi dine eller jeres udfordringer og finder nye veje.
Jeg tror på, at vi alle rummer svarene i os selv – nogle gange har vi brug for støtte til at finde dem.
Har du spørgsmål?
Skriv til mig på evalauridsenterapi@gmail.com eller book en gratis 15-minutters telefonsamtale.
Forstå dig selv bedre, håndter livskriser, og find balance i dine relationer.
Udforsk din seksualitet, opnå større kropsbevidsthed og styrk din nydelse.
Styrk kontakten, bryd de samme gamle konflikter, og genfind nærhed.
Skab bedre kommunikation om intimitet, genvind lysten og forstå hinandens behov.
Et trygt rum til forandring
Jeg hedder Eva og er uddannet psykoterapeut, parterapeut og sexolog med speciale i emotionsfokuseret terapi (EFT). Min tilgang bygger på, at vores følelser er nøglen til forandring – både i os selv og i vores relationer.
I min praksis i Liseleje skaber jeg et trygt og fortroligt rum, hvor du eller I kan arbejde med det, der fylder i livet, i en empatisk, støttende og vejledende ramme.
Min vision som terapeut er at understøtte og genskabe nærvær, energi og glæde i det enkelte individ og i relationerne mellem mennesker.
Det er i kontakten med os selv og vores nære at vi virkelig mærker at vi lever. Det er i kontakten med andre mennesker at vi udvikler os.
