Sexologisk terapi
for par
En god intim kontakt med vores partner giver os glæde, energi og større rummelighed overfor hinanden.
Vores seksualitet forandrer sig
Når forholdet er nyt, og vi stadig er forelskede, så er sex let. Vi er nysgerrige og fulde af lyst til hinanden. Som tiden går, bliver det ofte sværere. Sex bliver rutine.
Vi gør som vi plejer. Der skal mere til, før vi mærker lysten og passionen for hinanden. Hverdagens konflikter og travlhed kommer i vejen. Vi kommer længere væk fra hinanden.
Vi ændrer os gennem livet. Det gør vores seksualitet også. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi engang imellem stopper op og giver vores sex- og følelsesliv et servicetjek.
Måske kan I genkende jer selv i et af disse eksempler:
Den ene af jer har mere lyst til sex end den anden
Sex er blevet rutine
Sex er blevet svært og noget I undgår
Du savner den samhørighed du engang oplevede sammen med din partner
Du føler dig ikke set af din partner
Du føler dig kritiseret af din partner
I har oplevet tillidsbrud f.eks. utroskab
Hvad kan I få ud af sexologisk parterapi?
- Du kan blive klogere på dig selv og din partner
- I kan få redskaber til at skabe det fælles intime rum I savner
- Bedre sex
- Mere nærvær, livsglæde og kærlighed
Sexologisk terapi er en god investering i jeres parforhold.
Hvordan foregår terapien?
Terapien består af samtaler i min klinik i Liseleje. Mellem sessionerne vil I nogle gange få en øvelse med hjem, så I kan arbejde videre derhjemme.
Det kan være svært og følsomt at tale om sex. Det har jeg stor respekt for. Som sexolog er jeg vant til at tale om sex og følelser. Derfor kan jeg med nænsomhed støtte jer i at finde eller udbygge jeres fælles sprog.
Jeg tager udgangspunkt i jer og de udfordringer I oplever.
Nogle gange ligger årsagen til vores seksuelle problemer uventede steder. Det kan f.eks. være konflikter i parforholdet, som bremser lysten til sex. Sexologisk terapi handler derfor også om jeres relation.
I får mulighed for at se på jeres sex- og samliv med nye øjne. Måske har I bare brug for nogle justeringer eller måske har I brug for at finde en ny vej sammen.
Book en tid til en indledende samtale
Hvis I har spørgsmål, er I meget velkomne til at sende en besked på livogkaerlighed@gmail.com, eller I kan booke en tid til en 15 min gratis telefonsamtale her.
Pris
Indledende samtale: 75 min.
1000 kr incl moms
Enkelt session: 75 min
1500 kr incl moms
5 gange terapi a 75 min (I sparer 1000 kr)
6500 kr incl moms
Klippekort skal anvendes indenfor et år.