En lille bog om nydelse

Katrine Berling og Eva Lauridsen

Anmeldelse 

En varm, konkret og dejligt afdramatiserende bog om kvinders seksualitet og nydelse.

Jeg er især begejstret for, at bogen sætter fokus på noget, der ofte får mindre opmærksomhed, når vi taler om god sex: tryghed, grænser og evnen til at mærke og udtrykke behov – uden at føle sig besværlig eller forkert. 

Bogens refleksionsspørgsmål og øvelser er enkle og superbrugbare – og giver håndgribelig hjælp til samtaler, som mange aldrig rigtig har lært at have.

Og vigtigst af alt: En lille bog om nydelse gør ikke lyst til endnu et selvudviklingsprojekt, hvor kvinden skal fixes, optimeres eller lære at fungere “rigtigt”. Din lyst er ok. Og det er du også!

Pernille Melsted, 
forfatter til bl.a. Den Vigtige Vrede

 

Billede af 'En lille bog om nydelse' af Katrine Berling og Eva Lauridsen
Billede af underviserne på workshoppen Plads til nydelse

Om forfatterne

Bogen er skrevet af Eva Lauridsen og Katrine Berling.

Eva Lauridsen har i sin klinik i Liseleje gennem en årrække arbejdet med mennesker, relationer og seksualitet. Hun er særligt optaget af sammenhængen mellem krop, følelser, relationer og seksualitet.

Katrine Berling er sexolog, emotionsfokuseret psykoterapeut og parterapeut og har siden 2008 haft egen praksis. Hun arbejder blandt andet med seksualitet, lyst, orgasme, relationer og de følelser og mønstre, der kan stå i vejen for vores mulighed for at mærke og udtrykke det, vi har brug for.

Har du lyst til at gå videre?

Nogle gange er en bog nok. Andre gange vil man gerne dykke dybere.

På workshoppen Plads til nydelse arbejder vi med de samme temaer som i bogen, sammen og i et trygt rum.

Læs om workshoppen

Vil du hellere arbejde med din lyst og din krop én til én, tilbyder jeg sexologisk terapi for kvinder. Start med en gratis telefonsamtale på 15 minutter.

Eva Lauridsen i Liseleje